Copenhagen Changery bliver medlem af InterForce Danmark
- Copenhagen Changery

- 19. sep.
- 1 min læsning
I en tid præget af usikkerhed er stærke fællesskaber vigtigere end nogensinde. Copenhagen Changery har derfor valgt at tilslutte sig InterForce Danmark. Vi er stolte over at blive en del af dette vigtige samarbejde.
InterForce arbejder for at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, offentlige institutioner og Forsvaret. Organisationen har særligt fokus på at skabe bedre rammer for medarbejdere, der kombinerer deres civile karriere med militære eller beredskabsmæssige opgaver.

Medlemskabet giver Copenhagen Changery mulighed for både at tage socialt ansvar og samtidig blive en del af et stærkt netværk. Her vil vi bidrage med og hente inspiration til drøftelser om risikoanalyse og scenariemodellering. Det er et felt vi arbejder intensivt med gennem vores samarbejde med Basinghall Analytics i London og gennem etableringen af vores Centre of Excellence for Scenario Analysis.



